Alle ved, at årgangen betyder noget. Spørgsmålet er, om prisen ved det. Vi har sammenlignet 313 par af nøjagtig samme vin i to forskellige årgange, hos de samme danske og europæiske forhandlere, hvor årgangene har forskellig kvalitetsvurdering.
Reagerer markedet så, når forskellen er stor? En smule. Ser vi kun på de 160 par, hvor årgangene ligger mindst 3 point fra hinanden, stiger medianen til +3.6 %. Der er altså en reaktion — den er bare lille nok til at forsvinde i den almindelige prisspredning mellem forhandlere.
For køberen er konklusionen håndfast: står du mellem to årgange af samme vin, så slå årgangen op — prisen fortæller dig det ikke.
Vine, hvor den bedre årgang samtidig er den billigste. Vi viser kun par med mindst 3 points forskel på årgangene — vores vurderinger er ikke skarpe nok til, at ét point er et købsargument. Klik på navnet for prishistorik og hele årgangsrækken.
Vi sammenligner kun præcis samme vin fra samme producent i to årgange, matchet på producentnavn og vinnavn uden årstal. Prisen er den laveste, vi finder for hver årgang på tværs af de ni forhandlere, vi overvåger. Storflasker og halvflasker holdes ude af sammenligningen.
Årgangsvurderingerne er Vinradars egne, men de er forankret i tre offentliggjorte skemaer — Wine Enthusiasts, Wine Spectators og Wine Scholar Guilds. Vi bruger flere, fordi de kan være markant uenige: Mosel 2021 får 98 hos den ene og 90 hos den anden. Hvor de to første er uenige, lægger vi os midt imellem; er uenigheden stor, afgør det tredje skema retningen. Se hele forklaringen. De er estimater, ikke facit, og en dygtig producent kan sagtens lave fremragende vin i et svært år — det er netop derfor, prisen ikke behøver følge årgangen slavisk. Analysen viser et mønster i markedet, ikke en dom over den enkelte flaske.
Tallene dækker de vine, der er kvalificeret til Vinradar lige nu, og opdateres tre gange dagligt. Se også Værdi-kortet, Anmelder-barometeret og Sådan udvælges vinene.